Brenderup tilbyder et helt unique rullesystem til bådtrailere som sikrer let og ubesværet søsætning og især optagning af båden samt høj grad af transportsikkerhed på landevejen.
Brenderup har 40 års erfaring og know how med rullesystemer til bådtrailere. Rullesystemet er udviklet, optimeret og designet til moderne både. Designet af Brenderup’s bådtrailere er sket i tæt samarbejde med Skandinaviens førende bådproducenter.
Derfor har en Brenderup præcis de ruller en bådtrailer skal have
Båden står optimalt på traileren, når den står på kølrullerne, støttet af side- eller superrullerne.
Mange tror, at en bådtrailer skal have mange ruller for at støtte båden optimalt. Det er faktisk ikke rigtigt. Derimod er det vigtigt, at båden støttes de rigtige steder.
For at spare vægt, optimere bådens sejlevne og hastighed er sports- og motorbåde konstrueret med ”papirstynd” glasfiber i skroget. Hele bådens styrke ligger i kølen, netop her er der lagt et stærkt lag glasfiber ind, således at kølen er den bærende del af båden.

Derfor skal en båd altid stå på kølen
I samråd med bådproducenterne er Brenderup’s bådtrailere konstrueret således, at båden står på kølen let hævet over skærmene.
Der kan være specielt fladbundede både, hvor det er nødvendigt at montere en kølrulleforhøjnings-sats (tilbehør) eller en trinkølsats (tilbehør) på bageste kølrullesektion for at få båden til at stå på kølen.
Når båden ruller på kølrullerne er kraftforbruget ved optagning lavest, ligesom belastningen af skroget, bådens trækkrog m.m. minimeres.
Når bådtrailerens superrullesystem er optimeret til båden, minimeres belastningen af bådskroget under optagning og søsætning
Brenderup’s superrullesystem følger og tilpasser sig båden under optagning og søsætning. Superrulle sektionen bagest er monteret på en tværgående vippevange, der tilpasser sig bådens vinkel når båden ruller op på eller af traileren. Dette er i høj grad også med til at begrænse kraftforbrug og belastning under optagning eller søsætning.
Når båden skal tages op af vandet, fanger de profilerede kølruller let bådens stævn og styrer den helt lige op på traileren.
Når båden er rullet et stykke op på traileren, begynder superrullerne at støtte bådskroget. Siderullerne støtter båden når den kommer helt op på traileren.

Brenderup’s superrullesystem øger sikkerheden under transporten
Superrullerne yder båden maksimal støtte under transporten. De støtter bådskroget og sikrer, at båden ligger godt fast på traileren.
Gå aldrig på kompromis med trafiksikkerheden og sørg for, at båden er godt surret fast til traileren under transporten.
Ribbåde skal stå på kølen. Pas på med for langt ”udhæng”.
Ribbåde er hurtigt gående sportsbåde som sagtens kan transporteres på en bådtrailer. Da der ikke er meget styrke i skroget af en ribbåd og da den samtidig hyppigt er monteret med en stor motor er det vigtigt, at der ikke er ret meget ”udhæng”, dvs. afstanden fra den bageste kølrulle til bådens hæk må maks. være