Thule Trailers A/S har hovedsæde i Nørre Aaby på Vestfyn, lige ved siden af motorvej E20.
Fabrikken beskæftiger omkring 120 ansatte og producerer årligt flere end 25.000 trailere, hvoraf ca. 65% eksporteres til primært Norge, Tyskland, England, Østrig, Holland, Belgien samt mindre eksportmarkeder i og udenfor EU. Thule Trailers A/S producerer et bredt sortiment af påhængsvogne, for eksempel åbne trailere, auto-og maskintransportere, bådtrailere, hestetrailere m.m. Fabrikken producerer to varemærker og produktsortimenter nemlig vores top brand "Brenderup", som markedsføres gennem et autoriseret forhandlernet, samt det mindre "Easyline" produktprogram, som typisk distribueres i kædeforretninger f.eks. byggemarkeder.